top of page

Knap en dråbe blod

Carin Hjulström

Knap en dråbe blod

Den feterede skuespiller Siri Ehrensvärd har lagt Dramaten og det hektiske liv i Stockholm bag sig. Hun er flyttet til den idylliske landsby Säbyholm og knokler nu med jord under neglene og ansvar for både planteskole og sin charmerende, men impulsive nevø, Anton.

Men netop som foråret melder sin ankomst i Säbyholm, bliver den pensionerede advokat Isak Beyer fundet død på sin hustrus grav – formentlig myrdet. Olle Magnusson – landbetjenten med passion for lyrik og teaterdramatik – bliver, som lokalkendt, sat på sagen.
Siri har ingen planer om at blande sig i opklaringen. Men da hun også har sans for dramatik, holder det lige præcis indtil det første spor dukker op.

Da sporene begynder at pege mod fortidens hemmeligheder om ulovlig berigelse, uægte børn og et muligt motiv, der ligger generationer tilbage, finder Olle og Siri igen sammen i et uofficielt makkerskab. Men denne gang kommer sagen bekymrende tæt på.

Mens kirken genåbner, balsampoplerne udsender deres duft af jasmin, og nye naboer flytter ind, spirer både foråret og usikkerheden: For hvem fandt Isak Beyer så farlig, at han skulle dø – og hvorfor netop nu? Og hvad var det for hidtil ukendte dokumenter og begivenheder, han havde indsigt i?

Knap en dråbe blod er andet selvstændige bind i Carin Hjulströms stemningsfulde krimiserie om livet, døden og alt det imellem i landsbyen Säbyholm. En klassisk hyggekrimi med et uventet twist og et persongalleri, man kun kan holde af.

Knap en dråbe blod

Serie

Serienummer

Forfatter

Oversætter

Grafiker

Originaltitel

Antal sider

Udgivelsesår 

Genre

Säbyholms grønne fingre

2

Carin Hjulström

Claus Lund Rosenkilde

Grid, Silvana Nikolic

Knappt en droppe blod

2025

Krimi, Hyggekrimi, Cozy Crime

Palatium Books ApS   Nybrogade 12   1203 København K   CVR 27503993

bottom of page