Den bedste tid
Emily Wibberley & Austin Siegemund-Broka
Fitz Holton forsøger desperat at holde fast i fortiden. Han afventer i frygt den dag, hvor hans mor, der er diagnosticeret med tidlig Alzheimers, begynder at miste hukommelsen. Fitz har lovet at blive boende i nærheden for at tage sig af hende. Derfor er han lidt ligeglad med den latterlige collegerundtur, som hun har planlagt, at han skal deltage i sammen med sin bror.
Juniper Ramírez er fuldstændig klar til at give slip, og hun tæller ned til den dag, hun kan flytte hjemmefra. Hun kommer fra et hjem med fem yngre søskende og nul privatliv. Hendes store familie, der blander sig i alt, har ikke noget ønske om, at hun skal flytte langt hjemmefra. Derfor planlægger den ambitiøse Juniper selv sin collegetur på hele østkysten med det ene formål at slippe væk.
Da Fitz og Juniper møder hinanden på det første college, de besøger i Boston, kommer de med det samme på kant. Juniper kan ikke vente med at tage hul på en hverdag uden familien, mens det går op for Fitz, præcis hvad han må ofre, for at blive boende i nærheden af sin mor. Selv om de har forskellige udgangspunkter, opstår der en dyb for-bind-else mellem dem, hvor de hver især får et glimt af, hvilke alternative muligheder der er i forhold til deres første rigtigt voksne valg.
Den bedste tid er en tænksom og romantisk coming of age-roman. Den handler om, hvad man kommer fra, om at flytte hjemmefra og om det vidunderlige og nogle gange tunge åg, minder kan være. Og så er det en bog om at se sin frygt i øjnene og blive voksen uden at slippe fortiden og bevare håbet for fremtiden.
Den bedste tid
Serie
Serienummer
Forfatter
Oversætter
Grafiker
Originaltitel
Antal sider
Udgivåelsesår
Genre
Young Hearts
2
Emily Wibberley & Austin Siegemund-Broka
Mette Wigh Tvermoes
Silvana Nikolic, GRID
Time of Our Lives
325
2021
Relationsroman, Romance, Skønlitteratur, YA, Feelgood