KÆRLIGHED OG SURDEJ
Multimennesket Klara Witt favner bredt. Hun er uddannet skuespiller, uddannet retoriker, lydbogsindlæser og meget mere. Men fra den 10. Januar 2023 kan hun ogsåkalde sig forfatter. Her udgiver Palatium Books nemlig hendes romandebut, den romantiske komedie Kærlighed og surdej.
Her på siden kan du læse om bogen, om Klara og finde ekstramateriale.
God fornøjelse!
Sara bor i en lejlighed i Ørestaden sammen med Daniel. Hun er rodet, spontan og lidt dramatisk. Okay – ret drama- tisk. Han er rolig, klog og sjov på sådan en lidt tør måde, som hun elsker og hader på samme tid. Og så er han hendes bedste ven.
Den 11. marts 2020 kollapser deres verden og hverdag, da statsministeren toner frem på fjernsynsskærmen og lukker landet ned.
Foråret bliver fyldt med angst og rastløshed og bekymrede overvejelser om fremtiden. Og skænderier. Men også af trøst, skøre rutiner og (lange) kram.
Omgivet af puslespil og surdej bliver stemningen i lejligheden mere og mere elektrisk, og Sara lægger pludselig mærke til irriterende detaljer som Daniels nøddebrune øjne, og hvor dejligt han dufter. Men det ville være for sindssygt at sætte deres venskab over styr. Det ville hun aldrig gøre ... medmindre det bare er en undtagelse midt i en undtagelsestilstand. Så er det vel okay – ikke?
Kærlighed og surdej er en romantisk komedie om venskab og vilde følelser. Om at vælge og vakle. Og om at turde slippe kontrollen og køre ud i livet uden ruteplan.
Klara Witt
Klara Witt er et føle-menneske, et ord-menneske og en skamløs romantiker. Og så er hun uddannet skuespiller og bachelor i retorik. Hun stiftede bekendtskab med romancegenren som lydbogsindlæser i 2019 og har siden da indlæst stakkevis af romance-romaner – nu også Kærlighed og surdej.
Ligegyldigt om hun skriver, producerer, laver radio, indlæser lydbøger eller står foran et kamera eller et publikum, er det vigtigste for hende at fortælle historier, som kan ramme, rykke og røre de mennesker, hun deler dem med.
Saras playliste Apple Music
Saras playliste Spotify