Kajsa Ingemarsson
Foto: Katarina di Leva
Kajsa Ingemarsson er født i 1965. Hun debuterede som forfatter i 2002 med romanen ‘På det fjärde ska det ske’. Siden har hun udgivet adskillige bøger. Kajsa Ingemarssons bøger er oversat til flere sprog. I Sverige udkommer hun på forlaget Norstedts, som omtaler hende som en af forlagets mest læste og elskede forfattere. Kajsa Ingemarsson har arbejdet som manuskriptforfatter, skuespiller og producer i radio— og tv-branchen.
Efter Kajsa Ingemarssons debut fulgte seks samtidsromaner og en samling krøniker, før hun i 2013 kom med første del i trilogien ‘Hjärtats väg’, som markerer en ny vej i forfatterskabet. Kajsa Ingemarsson brænder for at vise en vej til menneskets indre og udover at skrive arrangerer hun kurser, underviser i meditation og holder foredrag.