24 GODE GERNINGER

Af Jenny Fagerlund

Juleaften for to år siden var den værste dag i Emmas liv. Den aften mistede hun sin mand, og siden har hun haft mere end svært ved at finde mening med sit liv. Skyldfølelsen er ved at slide hende i stykker, og hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have reddet hans liv. Juletiden med al dens hjemmebag og varme gløgg er blevet en lidelse, som bare gør det hele meget værre. 

Emma driver en lille butik med brugskunst og boliginteriør midt i Stockholm. Før i tiden betød butikken alt, men nu har hun vanskeligt ved at finde motivationen. Det er slemt nok, at butikkens økonomi efterhånden er temmelig anstrengt, men værre er det, at Emma nærmest er ligeglad. En aften, da hun er på vej hjem, støder hun bogstaveligt talt ind i en ældre mand. Han er faret vild i snestormen, og hun beslutter sig for at følge ham hjem. Den aften fødes der en idé i Emma: Hun vil gøre 24 gode gerninger. En for hver dag frem til juleaften. 

Normalt lever Emma et farveløst og måske lidt ensomt liv, men i løbet af de næste 24 vinterlige decemberdage møder hun en lang række fremmede, som alle, på forskellig vis, har brug for en god gerning. Langsomt samler en lille aparte gruppe sig omkring Emma og butikken, og næsten umærkeligt begynder tilværelsen at forandre sig. Men mørket bor stadig i hende, og er hendes gode gerninger nok til at jage det på flugt? Og hvordan ser hendes liv ud, når hun vågner op juleaftensdag? 

 

24 gode gerninger er en varm, alvorlig og romantisk fortælling om, hvor ensom julen af og til kan føles, og hvor svært det kan være at komme videre.

24 GODE GERNINGER

Forfatter: Jenny Fagerlund

Oversat af: Rane Rørdam Knudsen

Originaltitel: 24 goda gärningar

Sider: 310

Udgivelsesår: 2019

HVOR FINDER DU BØGERNE?

  • Facebook
  • Instagram

© 2019 by Palatium Books ApS